Crossmedia – effektivt genbrug

Det lyder smart at sige crossmedia eller cross channel content, i virkeligheden dækker det blot over, at du “genbruger” (dele) af dit indhold på flere kanaler.

Lad mig give dig et eksempel fra den virkelige verden.

I Vallensbæk besluttede man at gøre en bred lidt død stribe græs langs en vej mere spændende. Man gav området navnet: Det grønne strøg.

I forbindelse med arbejdet på ‘Det grønne strøg’ fik vi lavet nogle informationsskilte, der skulle stå langs cykelstien der løber mellem græs og vej.

Der var ialt fire store skilte. 

På hjemmesiden skrev vi om løbende projektet og dets udvikling og brugte nogle af billederne fra grafikken som illustrationer til at understøtte budskaberne. De nyheder delte vi som linkposts på Facebook. Havde vi tænkt i crossmedia-baner, så havde vi lavet en animeret grafik til Facebook med de fire skilte. Levende billeder har nemlig ofte en større rækkevidde og interaktionsrate end still-billeder i linkpost.

Den animerede grafik kunne være lavet super hurtigt ved at importere de fire pdf-filer ind i en powerpoint og lege lidt med overgangene. Fx som her:

Ved at genbruge elementer på tværs af kanaler skaber du sammenhæng og genkendelse, men du giver også din modtager en mulighed for at få budskabet på flere måder.

Leave us a Message