Kommunikation

Forleden talte jeg med en nær ven om kommunikation i det offentlige, og om at der er kæmpe forskel på, hvor godt kommunerne gør det. Mange steder halter sammenhængen mellem visioner, strategier og den kommunikation der udsendes. Nogle steder drukner de gode intentioner i dagligdagens mange opgaver, og andre steder mangler der ganske enkelt en plan for, hvordan der skal kommunikeres.

Som kommunal kommunikatør har mit fokus været kommunens overordnede visioner og de konkrete strategier for det område, kommunikationsopgaven berørte. Det behøver nemlig slet ikke være så svært, hvis blot man har de overordnede målsætninger for øje.

I Vallensbæk Kommune, hvor jeg er ansat, er den overordnede vision at være Fremtidens boligby. Det betyder, at der er fokus på alt det, der gør Vallensbæk til et godt sted at bo og leve. Mine fortællinger har derfor haft til formål at tydeliggøre alt det, der gør Vallensbæk til et godt sted at bo og leve uanset, hvor man er i livet.

Leave us a Message