Jeg knytter målgrupper og forretning tættere sammen
Jeg kan hjælpe dig med relevant og nærværende kommunikation, der styrker relationen mellem dig og din målgruppe, og den er essentiel, både når det handler om omdømme og kunder i butikken.
For mig handler kommunikation om at give modtagerne, det de har brug for, når de har brug for det, så de føler sig set, hørt og mødt. Det er mit afsæt uanset om det handler om ekstern eller intern kommunikation.
Udefra og ind
Har du en klar vision, en strategi og en gennemtænkt plan? Ellers lad mig hjælpe. Med strategien og planen på plads er det ingen sag at skrive en tekst, der rammer målgruppen i hjertet. Og dét er afgørende for succesfuld kommunikation.
Prøv at sætte dig i modtagerens sted. Forstår du, hvad der bliver sagt? Når jeg rådgiver stiller jeg de dumme spørgsmål, dem som modtageren kan ønske svar på. Med andre ord; jeg tænker udefra og ind.
På den måde kan jeg også hjælpe dig med at omsætte og formidle kompliceret indhold på en enkel og forståelig måde, der tager afsæt i både borgernes behov og den overordnede vision.
Sociale medier – strategisk og operationelt
Ved du, hvad der virker og hvorfor, når det handler om at bruge sociale medier til virksomhedskommunikation? Jeg kan hjælpe med brugerundersøgelser, adfærdsanalyser, A/B-tests og selvfølgelig også producere indhold, der matcher din målgruppe og din forretning.
Facebook, Twitter, Instagram og LinkedIn er alle forskellige. De har hver deres styrker og svagheder. Lad mig hjælpe dig med at blive klogere på, hvilke kanaler der er de rigtige for din virksomhed eller dit projekt.
Jeg kan hjælpe dig, uanset om du ønsker en styrket relationen til borgere, eller du skal have gang i samtale om en politisk sag.
Kommunikation fra A-Z
De sidste mange år har jeg arbejdet med kommunikation i alle afskygninger. Jeg vil gerne dele min viden og mine erfaringer med dig, på den måde kan vi begge blive klogere.
Jeg har lavet kommunikationsplaner og -strategier, rådgivet chefer og kollegaer om kommunikation, lavet facebookopslag, produceret video, skrevet pressemeddelelser, artikler og informationsmateriale både til print og web, jeg har vedligeholdt og udviklet hjemmesider og gjort mig klogere på både GDPR og webtilgængelighed.
Kontakt mig
Vil du vide mere, så kontakt mig på pia@piabrandthalling.dk eller følg mig på Twitter og LinkedIn. Du er selvfølgelig også velkommen til at følge mig på Facebook og Instagram, men der er det lidt mere privat. Du finder links til mine sociale kanaler øverst til højre på siden.